1964, Kalundborg Folkeblad 14. februar 1964, 75 år snedkermester i Mørkøv Snedkermester Frederik Rasmussen, Snoldelev pr. Gadstrup, tidligere Hovedgaden, Mørkøv, fylder fredag den 21. februar 1964 75 år. Indtil for knapt et par år siden boede Frederik Rasmussen i Mørkøv, hvor han i over en menneskealder har haft virksomhed. Snedkeriet overtog Frederik Rasmussen efter sin far. Det lå dengang på Jernbanevej, men blev i 1938 flyttet til hovedgaden, idet en udvidelse var nødvendig. I sin store kundekreds og blandt kolleger blev Frederik Rasmussen respekteret som en faglig dygtig og afholdt for sin venlige og reelle væremåde. Frederik Rasmussen havde en række tillidshverv, bl.a. i bestyrelsen for Håndværker- og Borgerforening og for Teknisk skole, som han var med at oprette. Lige til han og hustruen fraflyttede Mørkøv, var Frederik Rasmussen daglig medarbejder i banken for Holbæk og omegnes Mørkøv afdeling. Hr. Frederik Rasmussen og fru Maren Kristine Kathrine (f. Nielsen) Rasmussen bor nu i samme ejendom som en gift datter, i Snoldelev. En anden datter bor i Løkken og en datter i København. Fødselsdagen fejres ved en fest for slægt og venner1 |